Hvor satte du dit kryds – og hvad gør du med din næste digitale investering?

Den seneste uge har stået i kommunalvalgets tegn. For mit vedkommende – og sikkert også for mange af jer – har det været en uge fyldt med dilemmaer. Hvem har de bedste løsninger? Hvem tør man satse på? Hvor skal krydset sættes? ❌

Men dilemmaerne stopper ikke ved stemmeboksen. I en anden del af min hverdag møder jeg præcis samme tvivl, når jeg taler med virksomheder om deres fremtid:

“Vi vil gerne flytte os og styrke vores digitale strategi, men hvordan håndterer vi vores digitale suverænitet?”

Det er det helt store spørgsmål lige nu. Vi tiltrækkes af funktionaliteten og den nemme adgang til ny teknologi, men vi frygter at miste kontrollen over vores data og infrastruktur.

For mig er løsningen på begge dilemmaer – både i stemmeboksen og i bestyrelseslokalet – den samme. Det kræver en struktureret proces:

Fordele og ulemper: En ærlig gennemgang af, hvad vi vinder, og hvad vi risikerer at tabe.

🎯 Målet: Hvad er det egentlig, vi vil opnå? (Ikke bare teknologien, men værdien).

🗺️ Vejen dertil: Hvilke konkrete skridt bringer os tættere på målet, uden at vi kompromitterer vores fundament?

Digital suverænitet handler ikke nødvendigvis om open source, køb EU eller at bygge alt selv. Det handler om at træffe et oplyst valg om, hvor man placerer sit “kryds” i teknologi-stakken, om at finde en god balance mellem fordele og ulemper og om at have styr på “business contingency”.

God fornøjelse.

#Strategi #DigitalSuverænitet #Ledelse #TechDilemmaer #KV25

You may also like...

Popular Posts